HUNDELUFTNING

.. er en tillidssag. Denne service er beregnet til dig:


der ikke har mulighed for at give hunden/e den nødvendige aktivering i hverdagen, hvilket der kan være mange årsager til

Til dig, der nyder samværet med hunden men ikke kan aktivere den optimalt pga. forskellige handicaps, alder mm.

  eller til dig der bare har lyst til at forkæle hunden/e.


S
ervicen er ligeledes også meget velegnet, hvis du/I skal være væk til sammenkomst en hel dag. Så kan du/I med god samvittighed nyde dagen, uden at være bekymret for, at hunden/e har været alene i mange timer.

Da hundeluftning som sagt er en tillidssag, kan jeg oplyse, at jeg som uddannet vagt (se PROFIL) har tavshedspligt, ren straffeattest og ved hvad det vil sige, at tilliden mellem kunden og jeg er i orden. 

Før jeg pålægger mig ansvaret for at lufte din/jeres hunde/e, vil jeg aflægge dig/jer et besøg, hvor der vil blive drøftet hvilke ønsker i har for jeres hund/e, og hvilke tjenester, der skal ydes. Jeg kan bl.a. tilbyde, sporlægning og cykling. 

Som hundelufter afhenter jeg hunden/e på din adresse, og tager herfra ud til områder, hvor det er muligt for hunden at ”ræse” igennem, eller hvor der bare er mange nye dufte at forholde sig til. Kan din hund/e med andre hunde, vil der også være mulighed for leg.

Da jeg er af den overbevisning, at der skal være plads til alle slags hunde, har jeg ikke restriktioner mht. race/alder/køn/temperament. 

Når turen er slut, vil jeg køre hunden tilbage til adressen, hvor jeg sørger for friskt vand og en godbid. Jeg vil skrive i en logbog, hvor vi har været, og hvilken tid jeg har afleveret hunden/e igen. Denne logbog bruges også, hvis du har nogle oplysninger til mig, som jeg skal tage højde for, i forbindelse med hunden/e. 

Hunden/e vil blive transporteret i godkendte transportbure, og der vil ikke blive sat flere hunde i samme bur, hvis de ikke bor sammen til daglig.

For hundens/-enes og min sikkerhed, vil der max. blive luftet 2-3 hunde samtidigt, afhængig af race, temperament og størrelse og om det er i overensstemmelse med dig/jer som kunde.

VILKÅR

Ved denne ydelse er det ejeren, der hæfter for evt. skader dennes hund måtte forvolde i Dansk Hundecenter ApS' varetægt.

● Der vil blive lavet en skriftlig aftale ved indgåelse af aftale
● Din hund/e skal være lovpligtigt forsikret
● Din hund/e skal være enten øretatoveret eller chipmærket
● Din hund/e skal være vaccineret efter dyrlægernes gældne regler
● Din hund/e skal selvfølgelig ikke være smittebærer af sygdomme, der kan
   smitte andre hunde
● Din hund/e skal bære et lovpligtigt hundetegn
● Jeg skal oplyses, om din hund/e har nogen form for skader eller sygdomme
 

Prisliste klik her